Portrettintervju med Troels Sørensen
Dersom man har fartstid som punkrocker, og har fått kjenne på det beinharde livet på pønketurnè nedover Europa, er det ikke usannsynlig at et av stoppene på turen har vært Aalborg i Danmark. Her finner man et sagnomsust og legendarisk konsertlokale for alternativ musikk, som også fungerer som et kultur- og aktivitetshus, cafè, bar, kunstgalleri, og møteplass for mennesker med interesse for undergrunnskultur og alternativ musikk. Cafè 1000Fryd kan kanskje best sammenlignes med Blitz og Hausmania her hjemme, og er en brukerstyrt non-profit forening som har holdt det gående siden 1984.
Troels Sørensen har vært bestyrer ved huset siden 2017, men har vært et kjent ansikt i Aalborgs musikkmiljø lenge før dette. Han har spilt i bandene Mighty Midgets, Kollapse, Grassat, i tillegg til det nyeste prosjektet Vægtløs. Ved siden av dette har han også drevet plateselskapet 5FeetUnder Records siden 2005, som i sin tid var grunnen til at vi i Soul Doubt ble gode venner med denne engasjerte mannen.
Vi tok en prat med Troels om punk, 5Feet, Fryd, og fremtidsutsiktene til musikken vi har til felles!
Hei Troels! Long time, no see! Jeg hører du har flyttet ut av Aalborg for å leve det gode liv med familien på den danske playa’en. Hvordan var det å flytte ut av hjembyen din? Savner du bylivet?
YO! Long time, no see! Det er fantastisk. Jeg bor 40 minutter i bus fra Aalborg centrum, så det er slet ikke så slemt. Jeg har dog strand og skov indenfor 3 minutters gang, så det er det the best of both worlds. Byen er faktisk lidt sørgelig, hvis man tænker over det. Udover 1000Fryd er der ikke så meget at komme efter.
Du har vært bestyrer på Fryd i noen år nå, i tillegg til driften av 5Feet Under. Hva jobber du med til daglig? Eller er du pønker på heltid?
Jeg er punker på heltid. Selv når jeg er sammen med mine børn, så er jeg punk. At være forældre er nok i virkeligheden det mest punk, man kan være. At være bestyrer på 1000Fryd er mit job, og 5FeetUnder, bands, mit bookingagentur Lasher Agency og alt det andet er mest for sjov. Var det ikke sjovt, så gad jeg det ikke.
Vi leser at 1000Fryd for tiden står i en situasjon hvor dere er nødt til å kjempe for deres eksistens. Det ville jo vært forferdelig hvis en kulturinstitusjon som Fryd måtte legge ned driften. Hva er sakens kjerne, og hvordan kan man hjelpe?
Sagens kerne er, at vi har fået en naboklage, og vi står til at skulle komme i mål med problemet, selvom vi var der først, og bygningen ved siden er bygget forkert. Heldigvis har vi modtaget så meget kærlighed fra hele verden og kommunen, at vi står i en gunstig situation. Vi burde kunne komme i mål i 2024 og begynde at lave shows igen. Det er dog en lorte-situation.
Det kan være lett å tenke på 1000Fryd som bare et konsertlokale, men disse kulturhusene spiller ofte en mye større rolle for de som bruker stedet jevnlig. Hva tror du huset har betydd for subkulturen i Aalborg opp gjennom årene?
Den har betydet alt. Hvis man ser på den kærlighed, som er strømmet ind fra hele verden de seneste måneder siger alt om betydningen af vores sted. Det er nok mest musikken, som folk forbinder med Fryd, men vi kan så meget andet, og vi er så meget andet. Fryd kan og skal ikke underkendes. Heldigvis ved rigtig mange mennesker det. Uden 1000Fryd så er Aalborg død.
Det er vel nå 18 år siden du startet 5FeetUnder Records, og dere gir fortsatt ut musikk jevnlig. Hva var grunnen til at du startet plateselskapet i utgangspunktet, og hvordan har det vært å drive med dette i så mange år? Har det blitt et pliktløp, eller er det fortsatt morsomt og spennende?
Jeg har 5FeetUnder sammen med fem af mine bedste venner. Vi startede selskabet, fordi vi vill udgive vores Mighty Midgets-plader. Det stak lidt af, og så begyndte vi at udgive bands, vi synes var fede, eller som vi var begge venner (oftest begge dele). Og på den måde har vi udgivet over 110 plader fra bands i hele verden. Det er ret sindssygt at tænke på. Det er sjovt, og det er en fed måde at være med til at hjælpe nogle bands lidt på vej.
Hvordan ser du for deg 5FeetUnder i fremtiden, og hva er drømme-scenarioet for labelen?
Drømmescenarioet er, at vi seks stadig er venner, at bands stadig er søde og udgiver fede musik, og vi har det sjovt med det. Jeg har ikke ambitioner med selskabet som sådan. At være til, at udgive, at hjælpe til og være en der lytter er ambition nok i sig selv.
Dere har jo en imponerende katalog, med en rekke strålende band og album. Hva er dine 5 favorittalbum som dere har gitt ut?
Alle de plader vi har udgivet er mine top 5 favoritalbums. Alt vi har udgivet er fedt. Er det en kliche??
Undertegnede fikk jo gleden av å se bandet ditt Mighty Midgets live i København i 2011, et show som for øvrig blåste oss fullstendig av banen. Er det noen sjanse for en reunion med MM?
HAHA! Vi har to reunions i støbeskeen. Når Propagandhi kommer til Aalborg, så varmer vi op, og når 1000Fryd holder 40 års jubilæum, så bliver vi også gendannet. Sidstnævnte er i 2024, men nu må vi se om det bliver i år eller næste år. Dere er meget velkommen i Aalborg, når vi spiller. The Supervisors' reunion står også utroligt højt på min liste over ting der meget gerne må ske!
Fortell oss litt om ditt nye prosjekt, Vægtløs!
Det er et meget personligt projekt for mig, da alle sangene handler om folk, jeg kender som er døde eller kæmper en kamp mod døden. Den samtale er vigtig, og den er voldsomt at spille i bandet, men samtidig er det dejligt befriende.
Vi spiller en afart af post-metal, hvor vi prøver at blande alt vi synes er fedt. Ingen grænser. Du vil sikkert kunne høre punk, blackgaze, post-hardcore, hardcore og mange andre elementer i det.
Vi har spillet siden sommeren 2022, men det er gået virkelig stærkt. Efter stort set hvert show kommer, der folk op og snakker om en personlig anekdote og fortæller om et menneske, de har elsket, som de har mistet. Det er ret stort, og det føles dejligt, at vores musik resonderer og kan bruges af andre mennesker. Selvom det er på en trist baggrund. Der er liv i døden og død i livet, og måske mest liv i livet, hvis døden er med i det, som Villy Sørensen sagde. Vi skal alle forholde os til døden på et eller andet tidspunkt, så det er bare med at tage snakken, når den kommer og gå ind i følelsen, og så leve livet så hårdt, du kan, mens du kan.
Både vi i Soul Doubt, og du selv, vi nærmer oss jo 40-årene med stormskritt. Hvordan ser du for deg band- og musikklivet i årene fremover? Roer man ned, eller blir det bare hardere og hardere?
Jeg havde et par år fra 2018 og frem til 2021, hvor jeg var meget lidt aktiv på bandfronten. Jeg var gået ud af Kollapse og jeg skulle lige væk fra alt det med at have et band. Man lægger meget arbejde, energi og kærlighed i det, og hvis man ikke føler, man får specielt meget tilbage af det, så er det nok bedre at tage en pause.
Jeg kan ikke lade være med at være kreativ. Jeg kan ikke lade være med at hjælpe nye unge bands. Jeg kan ikke lade være med at sætte shows op.
Hvordan synes du fremtidsutsiktene til PUNKROCK ser ut for øyeblikket? Går utviklingen en riktig og spennende vei, eller synes du det begynner å bli tynt i rekkene, og langt mellom de gode bandene?
Det er sgu svært at sige. Punk er vel mere et mindset end en lyd, hvis du spørger mig. Der vil altid være folk, der siger, at dit band ikke er punk rock, ”Hey, det er sgu ikke lige så punk som mit yndlingsband fra Peru”, ”hey hey, det der er sgu da ikke fra 1983” eller ”det var meget bedre i gamle dage at lytte til punk” og blah blah blah. Du skal gøre det, der er fedt. Skide på andre og deres holdninger. Det er vel punk i sin kernebetydning.
Mange bands er mere punk, selvom de ikke bruger distortion, end bands der har hanekam. På mange måder synes jeg, at punken har det fedt. I 2023 var følgende plader skidefede punkplader på hver deres meget forskellige måder: EYES, Omsorg, Codefendants, Full of Hell/Primitive Man, Bruise Control, Antillectual, GEL, Drain, Pupil Slicer, Restraining Order, Fiddlehead, The Armed, Spanish Love Songs, Sincere Engineer, Harm's Way, Svalbard, Regardring Ambiguity, Jesus Piece, Telos, Zulu, Ostraca, Pleaser, Death Goals, Paint It Black, Jakobe og sikkert nogle flere, jeg har overset.
Og Green Day har udgivet deres bedste album siden deres heydays. Ups, sagde jeg, at Green Day er ok?? Undskyld, jeg er bare ærlig om, at det var et af de bands, der fik mig til at lytte til punk. Ligesom Metallica, AC/DC, Blink-182, Rage Against the Machine osv osv har været gatewaybands. Man skal have et gatewayband.
Til slutt, hvilke album har imponert deg mest i 2023?
Fuck, der var jeg lidt for hurtig. Tjek ovenstående!!
Udover dem, så kan jeg nævne følgende, som ikke er særligt punke: Daughter, Folkeklubben, Portrayal of Guilt, Agriculture, Oxbow, Oxx, Divide and Dissolve, KEN Mode, The Country Side of Harmonica Sam, André 3000, Nick Shoulders, Kurt Vile, Beans on Toast, Agassiz, Great Falls, Sugar Horse, BigBrave, boygenius, Colin Stetson, Liturgy
Soul Doubt Music har naturligvis noen favoritter fra katalogen til 5FeetUnder, og kan på det varmeste anbefale disse skivene:
Troels og hans band, Vægtløs, skal besøke Norge denne uken, så da bør man absolutt ta turen for å oppleve deilig tung dansk musikk, og hilse på denne svært hyggelige punkeren og hans følgesvenner!
Man kan se de på følgende steder:
Torsdag 18.april - Vaktbua, Kristiansand
Fredag 19.april - Folken, Stavanger
Lørdag 20.april - Vaterland, Oslo